Forside Om os Privat Erhverv Ud af huset

Forretningsbestemmelser

Almindelige vilkår for deltagelse hos Move Your Balance

Formålet med disse forretningsbestemmelser er at sikre trygge, sjove og ansvarlige oplevelser med selvbalancerende elektriske køretøjer for alle deltagere.


1. Beskrivelse af aktiviteter

Aktiviteterne omfatter events på selvbalancerende elektriske køretøjer (Segways, også kaldet Smart Scooters) på afmærkede baner. Banerne er placeret i åbent terræn og på naturstier, og kan variere i sværhedsgrad.

2. Bookingbetingelser

Booking skal ske via moveyourbalance.dk. Ved tekniske problemer eller lignende kan du kontakte os på telefon 49 40 43 30 mellem kl. 10 og 18 på hverdage.

Booking er bindende ved bestilling. Betaling kan ske via bankoverførsel eller kreditkort. Oplysninger om betalingsmuligheder fremsendes ved bekræftelse af booking.

3. Afbestillingsregler

Ved aflysning tidligere end 1 uge før arrangementet kan booking annulleres uden betaling. Ved senere aflysning refunderes deltagerprisen ikke.

4. Vejrbetingelser og aflysning

Det anbefales at bære hensigtsmæssigt fodtøj og påklædning. Move Your Balance forbeholder sig retten til at aflyse ved uhensigtsmæssige vejrforhold. I tilfælde af aflysning fra vores side refunderes det indbetalte beløb. Information om aflysning gives hurtigst muligt.

5. Ansvar og sikkerhed

Deltagelse sker på eget ansvar. Minimumsalder for deltagelse er 15 år, medmindre andet er angivet ved særaktiviteter.

Deltagerne skal være i stand til at følge instruktioner og udvise hensyn til egne og andres sikkerhed. Move Your Balance er ikke ansvarlig for skader opstået ved fejlbetjening af udstyr, uhensigtsmæssig brug eller manglende omtanke i forbindelse med aktiviteterne.

Move Your Balance stiller sikkerhedsudstyr til rådighed ved deltagelse (skaterhjelm, håndleds-, knæ- og albuebeskyttere). Det er også tilladt at benytte eget godkendt sikkerhedsudstyr.

Move Your Balance forbeholder sig retten til at afvise deltagere, der vurderes uegnede til deltagelsen.

6. Forbud mod rusmidler

Det er ikke tilladt at deltage, hvis man har indtaget alkohol, medicin med sløvende effekt eller andre rusmidler. Deltagere, der vurderes uegnede af personalet, kan afvises uden kompensation. Færdselsloven og gældende regler for motoriserede køretøjer følges.

7. Overholdelse af anvisninger

Alle deltagere skal til enhver tid følge personalets instrukser og skiltning på området. Overtrædelse af anvisninger kan medføre bortvisning fra arrangementet uden refusion af deltagergebyr.

8. Områdebegrænsning

Aktiviteter foregår inden for det anviste og afmærkede område. Det er strengt forbudt at krydse offentlig vej eller tage køretøjerne uden for det angivne terræn.


Ved deltagelse accepteres disse forretningsbestemmelser.